Dette spørgsmål stiller mange ammende mødre sig selv undervejs i deres ammeforløb, og i det spørgsmål ligger jo en bekymring og usikkerhed om hvorvidt man (stadig) kan mætte sit barn med sin modermælk. Frygten er dog som regel ubegrundet, og kan ofte afvæbnes med viden om normal spædbarnsadfærd.
For det første er mavesækken hos et spædbarn utroligt lille. Faktisk kan den naturligt ikke rumme ret mange milliliter af gangen. Det er derfor forventeligt at barnet sutter hyppigt, ofte med max et par timers mellemrum. Samtidig er modermælk letfordøjeligt, og mavesækken tømmes derfor på en time (ved modermælkserstatning er hastigheden 2 timer til sammenligning). Hyppig amning er derfor meget hensigtsmæssigt for hele barnets system, da det er en vigtig faktor til at holde blodsukkeret stabilt.
Når barnet bliver ældre, bliver barnet gradvist stærkere og stærkere, og kan ofte sutte kortere tid, og stadig få den nødvendige mængde mælk ud. Skruer dit barn pludseligt op for ammefrekvensen eller -længden, kan det være i er kommet ud i et såkaldt ammespring. Disse hed ”appetitspring” før i tiden, idet man troede at barnet øgede produktionen pga. øget appetit.
Det viser sig dog imidlertid ikke at kunne understøttes af forskningen. Man så i stedet at barnet midlertidigt øgede produktionen, men at indholdet i modermælken ændrede sammenhæng efter disse spring, hvorefter produktionen gik tilbage til udgangspunktet (kilde). Disse perioder kan være enormt hårde at komme igennem, da barnet ofte vil have brystet i munden hele tiden i flere døgn. Men ved man, at det er midlertidigt, kan et spring være mere overkommeligt.
Det er dog også vigtigt at huske på, at små børn ikke kun søger brystet pga sult, men af alle mulige andre årsager, såsom tryghed, overstimulation, temperaturregulering (fryser eller sveder), kedsomhed, hjælp til at falde i søvn, osv. Her er det væsentligt at vide, at ammebørn ikke kan spise for hyppigt, og du behøves ikke blive bekymret over om dit barn får mavekneb af den hyppige amning.
Modermælk/hyppig amning giver ikke mavekneb, men det gør luft derimod. Det kan til dels undgås hvis man får bøvset barnet af lige efter amning, eller ved at cykle med barnets ben. Får barnet ofte slugt en del luft ved amningen, kan det skyldes at sutteteknikken bør justeres, og du bør konsultere en certificeret ammevejleder.
Følgende er således IKKE tegn på for lidt mælk:
- Hyppig amning
- Baby sluger en flaske modermælkserstatning efter en amning
- Dine bryster stopper med at lække og føles måske endda bløde/bliver mindre end først i ammeforløbet
- Du kan kun malke lidt eller næsten intet ud
Dette KAN være et tegn på for lidt mælk:
- Manglende eller for lille vægtøgning
- Mindre end 5-6 våde bleer i døgnet
- Tiltagende uro ved brystet
- Tegn på dehydrering hos baby (sløvt barn og indsunken blødt punkt på toppen af hovedet)
Ved mistanke om lav produktion anbefales supplering ikke som førstevalg, da dette er symptombehandling og ikke som en løsning på problemet.
Har du lav mælkeproduktion, kan det anbefales du kontakter en certificeret ammevejlede.
Kilder:
Wambach, Karen & Riordan, Jan: “Breastfeeding and Human Lactation”, 6th Edition 2019.
Amning – en håndbog for sundhedspersonale (sst.dk)
Vil du høre mere? Så book en tid hos Naja her :
Er du interesseret i en privat jordemoder?
Uanset om du skal føde første gang eller har prøvet det før, kan det være rart med støtte fra en dedikeret jordemoder. Vi er klar til at dele al vores erfaring og viden, så du får et trygt forløb.
